Tømning af bundfældningstank

 

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S sørger for, at din bundfældningstank bliver tømt én gang om året. En bundfældningstank kaldes også en septiktank eller en trixtank. Hvis din bundfældningstank bliver tømt regelmæssigt, er der mindre risiko for, at indholdet i tanken løber urenset ud og forurener grundvandet og dermed også drikkevandet.

Hvem tømmer i dit område?
Følgende entreprenør står for tømningsordningen i Ringkøbing-Skjern Kommune:
Smedsgaard Agro ApS
Kontakt: Tlf. 9748 1199

Se hvornår du sidst har fået tømt din bundfældningstank, og tidspunkt for næste tømning

Tanken tømmes som udgangspunkt inden for den samme måned hvert år.

Se din tømningsattest

Månedlige opsamlingsture ved forgæves kørsel
For at reducere antallet af forgæves kørsler gennemføres ca. 1 gang hver måned en opsamlingstur, hvor der gøres nye forsøg på tømning af tanke, hvor der tidligere har været forgæves kørsel. Ejerne forvarsles om, at der gøres nyt forsøg på tømning - via tømningsattest, mail eller SMS. Hvor der på opsamlingsruten registreres ny forgæves kørsel, gøres der ikke yderligere forsøg på tømning før året efter. Opsamlingsturene afregnes efter gældende takster for henholdsvis tømninger og forgæves kørsler.

Sådan bliver tanken tømt
Når entreprenøren har fundet din bundfældningstank, tømmer han den helt for slam og spildevand. Derefter fylder han tanken halvt med vand, som indeholder mikro-organismer, der er klar til at forarbejde nyt spildevand. Efter hver tømning laves en tømningsattest. Har du oplyst et mobilnummer til Forsyningen vil du modtage et link til visning af tømningsattesten. På denne tømningsattest kan du se, om der er fejl eller mangler ved tanken.

Du har ansvaret for tanken
Du har ansvaret for, at bundfældningstanken er i orden, og at den fungerer efter hensigten. Hvis du har brug for at få din tank tømt mere end én gang om året, skal du selv bestille den ekstra tømning hos en privat entreprenør.

Hvad skal ikke i afløbet?
Lad være med at skylle bleer, bind og vat ud i toilettet. Det kan stoppe afløb og kloakken. Kemikalier, olie og medicin hører heller ikke hjemme i kloakken.

Plads til dækslet
Der skal være plads omkring dækslet til bundfældningstanken, så entreprenøren kan vippe dækslet af og lægge det ved siden af tankens åbning. Dækslet må højst veje 50 kg. Det er også dit ansvar, at slamsugeren har let adgang til bundfældningstanken, og at dækslet er synligt. Se afstandene øverst på denne side.

Betaling og priser for tømning
Det koster et fast beløb om året at få tømt din bundfældningstank. Beløbet vil blive opkrævet sammen med de øvrige forbrugsafgifter. Den fælles tømningsordning gør det muligt at holde udgifterne nede, fordi entreprenøren kan planlægge kørslen for et stort område.
Se de gældende priser

Regulativ for tømningsordningen
Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet et regulativ for tømningsordningen for bundfældningstanke i kommunen. I regulativet kan du læse om, hvem der er omfattet af tømningsordningen, grundejerens ansvar og retningslinjer for tilmelding, afmelding til ordningen og betaling.
Læs regulativet her

Få svar på dine spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ordningen eller specielt til forholdene omkring din bundfældningstank, er du velkommen til at kontakte Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S på tlf. 9674 8500.