Kloakfornyelse i Spjald omkring Muldbjergvej og Hovedgaden
Skrevet d. 24/05-2011
Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S - Spildevand udbyder herved i offentlig licitation fornyelse af en del af fælleskloakken i Spjald i området omkring Muldbjergvej og Hovedgaden.
Arbejdet udbydes i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.
Entreprisen tildeles efter kriteriet laveste tilbud.
Arbejdets omfang udgør i hovedtræk følgende:
- Lægning af ca. 200 lbm kloakledninger dimension ø200-400 mm samt tilhørende stikledninger.
- Lægning af ca. 150 lbm kloakledninger dimension ø500-900 mm samt tilhørende stikledninger.
- Lægning af ca. 400 lbm kloakledninger dimension ø1000-1400 mm samt tilhørende stikledninger.
- Etablering af 13 stk. rense- og inspektionsbrønde.
- Etablering af 3 stk. specialbrønde med opstuvningsvægge.
- Etablering af overløbsbygværk efter detailtegning.
- Sløjfning af eksisterende overløbsbygværker.
- Diverse tilslutninger, retableringsarbejder mm.
Udførelsesperiode: Arbejdet påregnes udført i perioden 20. juli – 22. december, 2011.
Udbudsmaterialet kan rekvireres nederst på denne side i perioden 24. maj – 16. juni, 2011.
Af hensyn til eventuelle rettelsesbreve mv. skal licitationskuvert bestilles hos Orbicon A/S, att.: Marianne Svendsen, mars@orbicon.dk. Hvis det ønskes, kan tegningsmaterialet fremsendes i papirform ved henvendelse til mars@orbicon.dk, Der må påregnes en ekspeditionstid på trykte tegninger på 3 arbejdsdage. Licitationskuvert og evt. tegninger udsendes fra 27. maj, 2011. Der vil ikke blive udsendt trykt materiale til leverandører.
Henvendelser vedrørende udbudsmaterialet kan til og med torsdag den 9. juni 2011 rettes skriftligt til: Orbicon A/S, att.: Anders Byrdal, Klostermarken 12, 8800 Viborg, anby@orbicon.dk.
Tilbuddet afgives senest til licitationen og afgives samlet i den fremsendte licitationskuvert, som skal være lukket og mærket ”Rørbassin ved Hovedgaden, Spjald”, til:
Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
att.: Peter Vennevold
Østergade 130
6900 Skjern.
Hvis der er fremsendt tegningsmateriale i papirform, skal dette returneres i uskadt stand senest den 16. juni 2011 til Ringkøbing Skjern Forsyning A/S att.: Peter Vennevold.
Licitationen afholdes torsdag den 16. juni 2011 klokken 11.00 hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, Østergade 130, 6900 Skjern.
Dokumenter
- Udbudsbrev